Ungcamp.dk

Hvad er kristendom?

Hvad er kristendom? Er det de rigtige værdier? Er det et godt, fromt liv? Er det en uudslettelig del af vores kultur, som vi blot kan ignorere, når det passer os? For Johannes er der intet af det ovennævnte, der har noget med kristendom at gøre. Man kan tydeligt mærke, at der er noget, der ligger ham på sinde. Noget som han har set, og noget som han har hørt, der skal bringes videre til hvem end, der læser brevet. Kristendommen bygger ikke på private skriblerier fra tilfældige mennesker, men det baserer sig på en historisk begivenhed, der for altid forandrede Johannes’ liv. At livet blev givet til mennesket, så at mennesket kunne have fællesskab med det, og gennem det med Faderen. Det var det, som kristendommen handlede om for to tusind år siden, og det er præcis det samme kristendommen handler om i dag. Ikke værdier. Ikke et fromt liv. Men at Kristus blev menneske for at give os fællesskab med Gud. Det var det som forandrede Johannes’ liv da han så det, og da han hørte det. Vil det også forandre dit liv?

Frem til Ungcamp 2013 vil vi med jævne mellemrum ligge en refleksion af et vers fra 1. Johannes brev ud på ungcamp.dk. Følg med her på siden eller på Facebook.

Udgivet den af Niels Friberg
Kategorier 2013, Reflektioner