Lunken
Engang som lille havde vi en middag besøg af min mormor. Den særlige dag havde hun bestemt sig for at ville drille mig, men det skulle hun ikke have gjort. På et tidspunkt fik hun mig til at grine, mens jeg havde munden fuld af mælk. Resultat: Mælk ud over hele køkkenet og især hende. Jeg kunne ikke holde det inde. Mælken måtte bare ud.
I Johannes Åbenbaringen beder Jesus Johannes om at skrive et brev til menigheden i Laodikea. Han skriver sådan: (Joh. Åb. 3, 15-16) Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Folkene i Laodikea vidste godt, hvad det var Jesus refererede til. I byen var der nemlig en brønd med lunken vand. Lækkert tænker du måske? Men nej, lunken vand er nemlig giftig. De vidste nok ikke hvorfor lunken vand var giftig, men det ved vi. Bakterier elsker lunken temperaturer.
Det er altså giftigt at være lunken, både for dig selv og dine omgivelser. Hvis du er lunken er det bedste man kan gøre at udspy dig – at spytte dig langt væk.
Er du kold? Lunken? Varm? Er du en af de to første slags vand ønsker Jesus at kalde dig tilbage – læs selv vers 20 i samme kapitel. Han vil nemlig have et varmt og levende fællesskab med dig!
Frem til Ungcamp 2014 vil vi med jævne mellemrum ligge en refleksion ind på ungcamp.dk. Følg med her på siden eller på Facebook.